Skab et logo der huskes bedre

Logoet er dit ansigt

Mange har læst historien om Nike, der betalte 5 dollar for et færdigt logo, og i dag er et af de stærkeste varemærker i verden. Men at koble deres succes sammen med deres logo er forkert. Det er ikke logoet, der har gjort Nike til et stærkt varemærke. Det er produktudviklingen, markedsføringen og sponsorplaceringerne af deres logo over mange år, der har skabt værdien. 

Har du en god ide til et logo, bør du absolut afprøve den. Men for alle andre kan der være mange grunde til at se på hvilke overvejelser, der er med til at skabe et godt logo for en virksomhed - måske du kan bruge nogle af ideerne til at finde frem til, hvad du vil have.

Indsamle informationer

Det første er at lære din virksomhed eller organisation at kende. Skriv hvad I gør, hvad der gør jer unikke og hvor jeres dna kommer fra. Hvad er forventningerne til fremtiden - er det et logo der skal bruges lokalt eller internationalt? Er det et logo der skal sælge et produkt eller en ide? Prøve at forstå jeres kunder og kontakter - og dem, I arbejder på at få.

Indsamle informationer
Indsaml informationer

Inspiration

Skab rum til inspiration. For mig er det at lave noget helt andet efter jeg har samlet informationer og så lade tankerne arbejde. Nogle tager en kop kaffe eller går en tur... inspiration er en måde at skabe ideer i hovedet og fornemmer, hvad der vil fungere og hvad der ikke vil fungere.

Opsøg din egen inspiration
Opsøg din egen inspiration

Skitsere og afprøve ideer

Jeg skitser mine ideer. Slå streger og leg med former og figurer. De fleste af skitserne kommer ikke længere end til denne skitse men de små tegninger, skaber nye ideer. Ofte ender jeg med at have et hav af forskellige former og overvejelser, der alle potentialt kan ende med at blive logoet.

Skitser dine ideer og tanker
Skitser dine ideer og tanker

Udforske skrifter og lav ændringer

Med skitserne på bordet starter jeg nu computeren og begynder at tegne nogle af skitserne i Illustrator. Samtidig afprøver jeg fonte og skrifttyper.
Normalt ender jeg igen med at have en stribe nye ideer. De fleste kun halvfærdige og forsøg, der ikke vil blive lavet færdige. 

Hvis logoet består af en ren tekst, overvejer jeg om man skal ændre i formen eller tilføje et element, for at skabe en anden dynamik til logoet. Jeg er nok ikke den store tilhænger af logoer, der består af ren tekst - for mig er et logo mere end bare navnet. Et element i teksten, en figur, en krølle på en streg... den lille ting, der gør det lettere huske.

Afprøv skifttyper
Afprøv skifttyper

Farver giver følelser

Først når jeg har versioner, jeg mener er gode, kikker jeg på farverne. Undtagelsen er hvis farven er forudbestemt. Et logo skal kunne fungere i en sort/grå variant og i en farvet. Specielt logoer for butikker er ofte meget modebeviste og farver har meget med mode at gøre. Logoer for virksomheder indenfor finans, rådgivning eller lignede videnstung arbejde er meget ofte mere konservative i deres valg. Bryder man dette mønster kan farven alene være med til at skabe opmærksomhed.

Farver kombineres
Farver kombineres

Forbedre, forenkle og forny

Når du står med det logo, du mener er bedst, hænger du det op og lader det være nogle dage, mens du kikker på det. Det kan selvfølgelig også være de to eller tre bedste.

Derefter ændre du på de elementer, du vil opdage kan blive endnu bedre. Often kan det være at forenkle logoet eller der opstår ideer til et negativt rum i logoet - det negative rum er den figur, der kan opstå mellem elementerne. Afprøv logoet i realtion til sociale medier, vistkort o.l. - det kan hjælpe med at skabe klarhed over styrker og svagheder ved logoet.

Forbedre, forny og forandre
Forbedre, forny og forandre

Når logoet føles rigtigt er det ofte også rigtigt. Diskutere logoet med flere, men undlad at spørger i øst og vest om alle mulige menneskers mening - hvad en person mener om dit valg af f.eks. farven er ikke relevant for dig. Logoet skal være dig og matche din virksomhed og baggrund. 

Når logoet er valgt, skal du til at skabe en værdi omkring det. Nu kræves loyalitet til logoet og at fastholde tanken bag både i mail, på brev, i brochure, online og alle steder du bruger det. 

Se nogle af de logoer vi har udviklet >>